Kort svar: Hvor mange watt kan en forlængerledning klare?
En forlængerledning har ikke ét fast watt-tal. Hvor meget den kan klare, afhænger af:
- ledningens tykkelse (tværsnit i mm²)
- længden (5 m, 10 m, 25 m, 50 m osv.)
- om det er en løs ledning eller en kabeltromle
- om den er rullet eller helt udrullet
- hvordan den er mærket af producenten >
Typiske tal i danske installationer er:
- Ca. 2300 W på en 10 A sikring ved 230 V
- Op mod ca. 3000 W på 13 A ved 230 V
- Op til ca. 3680 W på 16 A ved 230 V (ofte den teoretiske øvre grænse for en almindelig stikkontakt)
Mange almindelige forlængerledninger til indendørs brug ligger i praksis omkring de 2300 W, mens kraftigere udendørsledninger og kabeltromler kan være mærket til 3000-3680 W – forudsat at de er udrullet og brugt korrekt.
Det vigtigste: gå altid efter producentens mærkning på kablet eller tromlen. Watt-tallene i denne guide er typiske og vejledende, ikke en erstatning for de tal, der står på din konkrete forlængerledning.
Det er ikke kun watt: sådan hænger W, A, V og mm² sammen
For at forstå hvor mange watt en forlængerledning kan klare, er du nødt til at have styr på sammenhængen mellem watt, ampere og volt. Heldigvis er grundreglen simpel:
W = V × A
På dansk: Effekt (W) = Spænding (V) gange Strøm (A).
I Danmark har du normalt 230 V i stikkontakten. Hvis en sikring er på 10 A, kan du regne sådan her:
- 230 V × 10 A = 2300 W
Hvis sikringen er på 13 A:
- 230 V × 13 A ≈ 3000 W
Og ved 16 A:
- 230 V × 16 A ≈ 3680 W
Det er derfor, du ofte ser tal som 2300 W, 3000 W og 3680 W i produktbeskrivelser.
Vigtig skelnen: sikring, stikkontakt og forlængerledning
Her roder mange rundt i begreberne, så lad os skille dem ad:
- Sikringen bestemmer maksimal strøm i den faste installation (fx 10 A eller 13 A).
- Stikkontakten er en del af installationen og er normalt dimensioneret til samme niveau som sikringen.
- Forlængerledningen er en løs ledning, som typisk er svageste led.
Selv om sikringen kan levere 3000 W, er det ikke sikkert, at din forlængerledning kan håndtere det sikkert. Det afhænger af dens tværsnit (mm²), kvalitet og længde.
Hvad er mm²?
mm² er ledningens tværsnit – altså hvor tyk kobberlederen inde i kablet er. Typiske størrelser i fleksible forlængerledninger er:
- 0,75 mm²
- 1,0 mm²
- 1,5 mm²
- 2,5 mm² (mest til kraftigere udstyr og længere udendørskabler)
Jo større mm², jo mere strøm kan lederen typisk klare, uden at den bliver for varm og får for stort spændingsfald.
Hvis du vil nørde mere i forholdet mellem tværsnit og længde, kan du dykke længere ned i emnet i kategorien om tværsnit og længde.
Hvad betyder mm² i praksis? Typiske kabeltyper og deres belastning
Forlængerledninger i butikkerne er ikke ens, selv om de ligner hinanden. De mest almindelige fleksible ledninger til husholdningsbrug ligger på 0,75 mm², 1,0 mm² og 1,5 mm². Nogle kraftige udendørskabler findes også i 2,5 mm².
Her er en vejledende oversigt, der bygger på typiske danske produkter og producentangivelser. De konkrete tal kan variere, så brug det som tommelfingerregler – ikke som lovtekst.
| Tværsnit (mm²) | Typisk brug | Typisk max. strøm* | Typisk max. effekt ved 230 V* |
|---|---|---|---|
| 0,75 mm² | Let indendørs brug, små apparater, lamper | Omkring 6-10 A | Ca. 1400-2300 W |
| 1,0 mm² | Indendørs, lidt tungere apparater | Omkring 10 A | Ca. 2300 W |
| 1,5 mm² | Udendørs, værksted, kraftigere apparater | 10-16 A afhængigt af forhold og længde | Ca. 2300-3680 W |
| 2,5 mm² | Lange og kraftige kabler, hårdt udstyr | Op til 16 A i mange tilfælde | Op til ca. 3680 W |
*Bemærk: Disse tal er vejledende og afhænger af producentens specifikationer, kabeltype og installation.
0,75 mm² – til det lette indendørs
Ledninger på 0,75 mm² bruges typisk til let indendørs brug: lamper, bordventilator, radio, mindre husholdningsapparater. Her er det ofte fint at ligge et godt stykke under 2000 W, især hvis ledningen er lang.
1,0 mm² – almindelig indendørs forlængerledning
En del indendørs forlængerledninger er 1,0 mm². De er som regel mærket til omkring 10 A / 2300 W. De er velegnede til TV, computer, opladere, lamper og mindre køkkenapparater, men mindre egnede til fx kraftige varmeblæsere i længere tid.
1,5 mm² – standard til udendørs og tungere brug
Mange udendørsledninger og kabeltromler er lavet i 1,5 mm². Det giver markant bedre kapacitet og mindre spændingsfald, især ved længder på 25 og 50 meter. Her ser du ofte mærkninger op mod 3000-3680 W ved udrullet kabel, afhængigt af længden og produktet.
2,5 mm² – når det bliver seriøst
Forlængerledninger i 2,5 mm² bruges til længere og mere krævende opgaver, fx kraftigt elværktøj eller terrassevarmere over større afstand. De kan typisk håndtere op til 16 A (3680 W) under gode forhold, men igen: gå altid efter den konkrete mærkning.
Vil du blive skarp til at læse de små tal og bogstaver på kablet, så kig på vores guide til kabelmærkning.
Hvorfor længden betyder noget: 5 m, 10 m, 25 m og 50 m
Længden på din forlængerledning har stor betydning for, hvor meget den kan klare i praksis. Jo længere kablet er, jo større bliver den elektriske modstand. Det giver to effekter:
- større varmeudvikling i ledningen
- spændingsfald – apparatet får lavere spænding og dermed mindre effekt
5 m og 10 m: de korte stræk
Ved korte længder (5-10 m) er spændingsfaldet relativt lille, især hvis kablet er 1,0 eller 1,5 mm². Her er det typisk tværsnittet og sikringen, der begrænser dig, ikke længden.
En 1,5 mm² forlængerledning på 10 m kan ofte bruges til noget tungere udstyr (fx en 2000 W varmeblæser) uden de store problemer, så længe den er i orden og ikke rullet stramt sammen.
25 m: den klassiske haveledning
Ved omkring 25 m begynder længden for alvor at spille ind. En tynd 0,75 mm² ledning på 25 m kan hurtigt blive presset, hvis du prøver at trække 2000 W eller mere igennem den i længere tid. Varmeudviklingen stiger, og spændingen ude ved fx plæneklipperen falder.
Derfor er det normalt at vælge mindst 1,5 mm² til 25 m udendørs ledninger, især til elværktøj og maskiner. Hvis du har oplevet, at dit elværktøj mister kræfter på lange kabler, handler det ofte om spændingsfald. Det forklarer vi mere detaljeret i artiklen hvorfor dit elværktøj mister kræfter på lange forlængerledninger.
50 m: den lange kabeltromle
Ved 50 m er du i den tunge afdeling. Her skal du være ekstra opmærksom på:
- at vælge et tilstrækkeligt tværsnit (typisk 1,5 eller 2,5 mm²)
- at rulle tromlen helt ud ved høje belastninger
- at holde dig til producentens max. belastning for netop den længde
På 50 m vil du typisk undgå at køre helt op mod sikringens maksimale watt-tal, selv om kablet i teorien er tykt nok. Længden i sig selv giver både tab og varme.
Hvis du vil dykke ned i selve spændingsfaldet og regnereglerne, har vi en mere teknisk gennemgang i artiklen om startstrøm og elværktøj på lange forlængerledninger.
Varmeudvikling: Når forlængerledningen bliver for varm
Varme er din vigtigste advarselslampe. En forlængerledning, der bliver tydeligt varm at røre ved, er ved at være presset – eller direkte overbelastet.
En ledning kan blive varm fordi:
- den trækker for meget strøm (for høj belastning i forhold til mm² og længde)
- den er rullet sammen (på tromle eller i en klump), så varmen ikke kan komme væk
- den ligger dækket til (under tæpper, måtter, tætpakket på en kabeltromle i solen)
- stikpropper eller samlinger er dårlige eller slidte
Hvor varmt er “for varmt”?
En svagt lun ledning ved høj belastning kan være normalt. Men hvis du tydeligt mærker varme, eller plastikken føles blød, er der noget galt. Stop brugen og undersøg:
- om du har overbelastet ledningen (for mange watt)
- om tromlen er rullet ud
- om stik og samlinger er i god stand
Varme kan over tid ødelægge isoleringen, så kobberet til sidst ligger dårligere beskyttet. I værste fald kan det give kortslutning eller brand.
Vi har en særskilt guide til symptomer som varm stikprop og lugt af brændt plast i artiklen så stopper du i tide.
Rullet vs. udrullet kabeltromle
Kabeltromler er praktiske, men de er også en klassisk varmesynder.
Når du har mange meter kabel rullet tæt sammen og sender høj strøm gennem det, udvikler det varme inde i kablet. På en tromle kan varmen ikke slippe væk, fordi ledningerne ligger tæt omkring hinanden.
Typiske forskelle i belastning
Mange producenter angiver forskellige maks. belastninger for en tromle, fx noget i denne retning:
- Max. belastning oprullet: fx omkring 1000 W
- Max. belastning udrullet: fx omkring 3000 W
De konkrete tal varierer meget fra produkt til produkt, så du må ikke bruge ovenstående som universelle normtal. De er kun eksempler på, hvordan forskellen kan se ud.
På selve tromlen står der normalt tydeligt:
- Max. belastning i A eller W, når den er oprullet
- Max. belastning i A eller W, når den er udrullet
Tommelregel: Skal du trække mere end nogle få hundrede watt i mere end et øjeblik, så rul tromlen helt ud. Og hold altid belastningen inden for det, der er trykt på tromlen.
Hvis du vil nørde mere i varme og kabeltromler, har vi en særskilt guide om emnet: kabeltromle og varme.
Konkrete eksempler: hvor mange watt kan typiske apparater trække?
Det bliver først rigtigt brugbart, når vi kobler tal på nogle helt almindelige situationer.
Typiske effekter på hverdagens apparater
- Plæneklipper (el): ca. 1000-1800 W
- Højtryksrenser: ca. 1400-2500 W
- Elgrill: ca. 1500-2200 W
- Terrassevarmer: ca. 1500-3000 W
- Varmeblæser: ca. 1500-2000 W
- Vinkelsliber/boremaskine: ca. 500-1500 W (højere ved startstrøm)
Husk: En motor (plæneklipper, højtryksrenser osv.) kan have en højere startstrøm i nogle sekunder, end mærkeeffekten i watt afslører. Det kan give problemer på lange eller tynde kabler. Det gennemgår vi mere i dybden i artiklen om startstrøm og elværktøj.
Eksempel 1: 1500 W varmeblæser på indendørs ledning
Situation: Du vil drive en 1500 W varmeblæser via en 5 m indendørs forlængerledning på 1,0 mm².
- Sikring: 10 A (2300 W) – ok
- Ledning: 1,0 mm², typisk mærket omkring 2300 W – ok på papiret
- Længde: 5 m – begrænset spændingsfald
Det er normalt acceptabelt at køre 1500 W på sådan en ledning, især i kortere perioder. Men:
- mærk efter om ledningen/stikket bliver tydeligt varmt
- lad ikke varmeblæseren køre i timer uden opsyn
Eksempel 2: 2000 W terrassevarmer på 25 m udendørskabel
Situation: Du har en 2000 W terrassevarmer og en 25 m udendørs forlængerledning i 1,5 mm².
- Sikring: 13 A (3000 W) – ok
- Ledning: 1,5 mm², ofte mærket til op mod 3000-3680 W udrullet – ok
- Længde: 25 m – noget spændingsfald, men typisk acceptabelt
Her er vi inden for, hvad mange kvalitetskabler er lavet til. Sørg for at:
- kablet er beregnet til udendørs brug (fx gummikabel, IP44-stik)
- kablet ikke ligger rullet tæt sammen
- du holder øje med varmeudvikling i stik og ledning
Eksempel 3: 3000 W terrassevarmer på kabeltromle
Situation: Du vil køre en stor terrassevarmer på 3000 W via en 40-50 m kabeltromle.
Her skal du være meget forsigtig:
- 3000 W er tæt på grænsen for en 13 A sikring og godt oppe ad stigen for mange kabeltromler.
- Denne belastning kræver typisk en kvalitets-tromle i minimum 1,5 mm², ofte gerne 2,5 mm².
- Tromlen skal være helt udrullet, hvis producenten overhovedet tillader 3000 W.
Læs nøje på tromlen. Hvis der fx står “max 16 A / 3680 W udrullet” og “max 4 A oprullet”, så er det direkte farligt at køre 3000 W med den tromle delvist rullet.
Eksempel 4: Plæneklipper på tyndt 25 m kabel
Situation: 1600 W el-plæneklipper, 25 m forlængerledning på 0,75 mm².
På papiret kan 0,75 mm² måske klare 6-10 A, men:
- 1600 W / 230 V ≈ 7 A – det lyder ok
- Men 25 m er langt, så både varme og spændingsfald bliver reelle problemer.
- Plæneklipperens motor har høj startstrøm, som kan presse ledningen yderligere.
Jeg ville personligt ikke vælge en 0,75 mm² ledning til sådan en opgave på 25 m. En 1,5 mm² haveledning er langt mere fornuftig.
Sådan vurderer du din egen forlængerledning trin for trin
Her er en simpel model, du kan bruge, når du står med en konkret ledning og et apparat.
1. Find apparatets effekt i watt
Kig på mærkepladen eller manualen for hver enhed, du vil tilslutte. Skriv deres W ned.
- Hvis der kun står A, så regn: A × 230 ≈ W
- Hvis du sætter flere apparater i samme forlængerledning, så læg deres watt-tal sammen
En lille energimåler i stikkontakten kan også hjælpe dig med at se det reelle forbrug. Vi gennemgår det i detaljer i artiklen om energimåler i stikket.
2. Tjek sikringen
Find ud af, om den stikkontakt du bruger, er på 10 A, 13 A eller 16 A. Det står typisk på gruppetavlen.
- 10 A ≈ 2300 W
- 13 A ≈ 3000 W
- 16 A ≈ 3680 W
Din samlede effekt må ikke overstige dette tal, uanset hvor kraftig forlængerledning du har. Sikringen sætter den absolutte grænse.
3. Læs forlængerledningens mærkning
På selve ledningen, på stikpropperne eller på tromlen bør der stå noget a la:
- “3G1,0 mm²” eller “3G1,5 mm²” (tværsnit og antal ledere)
- Max A eller W, sommetider opdelt i oprullet/udrullet (på tromler)
Det tal er din praktiske øvre grænse. Overstiger summen af dine apparaters W dette tal, skal du:
- enten bruge en kraftigere ledning
- eller fordele belastningen på flere kredse
Hvis du er i tvivl om, hvad bogstaver og tal betyder, kan du få overblikket i artiklen om typer af forlængerledninger og skarvkabler.
4. Vurder længden
Spørg dig selv:
- Er ledningen kort (5-10 m), mellem (10-25 m) eller lang (25-50 m)?
- Er den 0,75 mm², 1,0 mm², 1,5 mm² eller 2,5 mm²?
Jo længere og jo tyndere kabel, jo mere forsigtigt bør du være med at nærme dig max. watt. På meget lange og/eller tynde kabler er det klogt at holde sig godt under mærkningen, især til længerevarende belastning.
5. Brugssituationen: inde/ude, tromle, varme
- Brug kun udendørskabler ude (IP44 eller bedre, gummikabel, robuste stik).
- Rul kabeltromler helt ud, når du trækker mere end nogle få hundrede watt.
- Hold øje med varme i ledning og stik de første gange du bruger en ny kombination (især ved tungt udstyr).
- Undgå at dække ledninger til med tæpper, måtter, isolering osv.
6. Vær konservativ
Hvis du er i tvivl, så gå efter en mere robust ledning (større mm², kortere længde) eller sænk belastningen. Forlængerledninger er ikke dyre i forhold til, hvad en overophedet ledning kan koste.
Sikkerhed, regler og hvornår du skal være ekstra forsigtig
Små el-opgaver med forlængerledninger hører til det, du som privatperson gerne må rode med. Men der er stadig nogle klare grænser og sikkerhedsråd, der er værd at holde sig til.
Udendørs brug og IP-klasse
- Brug kun forlængerledninger beregnet til udendørs brug udenfor.
- Gå efter mindst IP44 på stik og samlinger ved almindelig udendørs brug.
- Hold stik og samlinger væk fra vand, plæneklipperens vej og fugtige områder.
Du kan læse mere om valg af sikre udendørskabler i kategorien om udendørs skarvkabler og i vores sektion om fugt, vand og udendørs brug.
HPFI og beskyttelse
Din installation bør være beskyttet af et HPFI-relæ (fejlstrømsrelæ), så der slås fra ved fejlstrømme til jord, fx hvis et kabel beskadiges i haven. Det er en del af den faste installation og skal håndteres af en autoriseret elinstallatør.
Hvis du vil forstå, hvad HPFI gør, og hvorfor det er vigtigt, har vi en samlet gennemgang i kategorien jord, fejlstrømsrelæ og beskyttelse.
Flere forlængerledninger i serie
Det virker smart lige at sætte to-tre forlængerledninger sammen for at nå bunden af haven. Men:
- hver ekstra ledning øger modstand og spændingsfald
- hver samling er et potentielt svagt punkt (varme, dårlig kontakt)
- du mister overblikket over, hvor meget de samlet kan klare
Derfor frarådes det generelt at sætte flere forlængerledninger i serie, især ved høje belastninger. Brug hellere én ledning, der er dimensioneret rigtigt fra start.
Skadede kabler og reparation
Hvis en forlængerledning er:
- klemt eller fladtrykt
- tydeligt beskadiget i kappen
- har løse eller misfarvede stik
så er løsningen sjældent en rulle gaffatape. Enten kasser du den, eller også lader du en fagperson vurdere og evt. udskifte stik eller afkorte og montere korrekt afslutning.
Vi har samlet typiske fejl og slid på kabler i kategorien fejl, slid og reparation, hvis du vil se eksempler.
Fast installation vs. forlængerledning
Forlængerledninger er beregnet til midlertidig brug. Hvis du har et permanent behov for strøm i fx skur, udehus eller have, er løsningen ikke “en fast forlængerledning langs hækken”, men en fast installation udført af autoriseret elinstallatør.
Faste udtag, nedgravede kabler, ekstra grupper osv. er ikke gør-det-selv-opgaver. Her er der både regler, sikkerhed og forsikring på spil.
Hvornår skal du være ekstra forsigtig?
- når belastningen er over ca. 1500 W
- når du bruger lange kabler (25-50 m)
- når det er motorbelastning (plæneklippere, pumper, højtryksrensere)
- når du bruger kabeltromler
- når du ser eller lugter tegn på varme eller brændt plast
Er du i tvivl om, om din løsning er forsvarlig, så vælg en kraftigere ledning, en kortere afstand eller tag en snak med en elektriker, før du begynder at trække 2-3 kW igennem et kabel, du ikke er sikker på.
Vil du dykke endnu mere ned i dimensionering og valg af forlængerledning til specifikke opgaver, kan du finde flere artikler under kategorierne belastning og dimensionering og valg af skarvkabel og forlængerledning.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Belastning og dimensionering, Tromler og kabeloprullere