Løse terminalrør: Vælg korrekt dimension og undgå løse forbindelser

Kort konklusion: Sådan undgår du løse terminalrør

Et terminalrør (ferrule/ledningsterminal) skal passe til lederens tværsnit i mm² og til den klemme, du skruer det fast i. Vælger du korrekt størrelse, afisolerer rigtigt og krymper med en egnet tang, får du en fast, stabil og gastæt forbindelse. Forkert dimension eller dårlig krympning giver løse forbindelser, varme og i værste fald svigt.

Hvad er et terminalrør – og hvorfor bruger man det?

Et terminalrør er en lille muffe af fortinnet kobber, som du krymper på den afisolerede ende af en flertrådet eller fintrådet ledning. Det samler alle trådene, beskytter dem mod at flosse og fordeler klemtrykket, så forbindelsen i klemmen bliver stabil og mekanisk stærk.

Uden terminalrør bliver fine kobbertråde let klemt skæve eller skåret over i en skrueterminal. Det giver:

• mindre kontaktflade og højere kontaktmodstand
• mere varmeudvikling ved belastning
• risiko for at tråde knækker ved vibrationer eller bevægelse

Med et korrekt krympet terminalrør får du i stedet:

• en samlet, kompakt lederende, der er nem at montere
• jævnt fordelt klemtryk i klemmen
• en næsten gastæt terminering, der beskytter mod korrosion

Terminalrør bruges især på:

• flertrådede ledninger i styretavler, maskiner og styringer
• bløde ledninger i apparater og småinstallationer
• stedet, hvor en fleksibel ledning skal ind i en klemrække eller skrueterminal

Hvis du er i tvivl om, hvilken ledertype du står med, kan du få et overblik i vores guide om fleksible kontra faste kabler.

Sådan vælger du korrekt dimension

Den rigtige størrelse terminalrør vælges altid ud fra lederens tværsnit i mm², ikke ud fra farven alene. Røret skal være stort nok til at rumme alle trådene, men lille nok til at kunne krympes fast uden hulrum. Samtidig skal klemmen, du monterer i, være godkendt til både ledertype og størrelse.

Trin-for-trin: Valg af størrelse

1. Find lederens tværsnit i mm²
   Læs det på kablets mærkning, i databladet eller i installationstegningen. Står der fx “3G1,5” er ledertværsnittet 1,5 mm². Er du usikker på tværsnit, kan du læse mere om det under tværsnit og længde.
2. Kontrollér at det virkelig er mm² – ikke mm
   Nogle tynde signalledninger angives i diameter (mm) eller AWG. De tal kan ikke oversættes 1:1 til mm² uden tabel. Brug altid producentens data, hvis du er i tvivl.
3. Vælg ferrule-størrelse efter tværsnittet
   Til 1,5 mm² bruges normalt et 1,5 mm² terminalrør osv. Størrelsen skal matche lederens nominelle tværsnit.
4. Check klemmetypen
   Klemrækker, skrueterminaler og fjederklemmer har hver et godkendt område for ledertværsnit og ledertype (enkelttrådet/flertrådet/med ferrule). Det skal matche både kabel og terminalrør.
5. Vælg isoleret eller uisoleret
   I almindelige tavler og klemrækker bruges næsten altid isolerede terminalrør med plastkrave. Ved meget høje temperaturer eller snævre pladsforhold kan uisolerede rør være bedre.

Typiske størrelser og farver (vejledende)

Farverne kan variere mellem producenter, serier og standarder. Brug dem kun som hurtig visuel hjælp, aldrig som eneste beslutningsgrundlag.

Har du blandede lederfarver og -typer i samme tavle, er det en god idé at have styr på farvekoder og ledertyper, så du ikke blander tværsnit ved en fejl.

Beslutningsmatrix: Leder, klemme, ferrule og værktøj

Her er en enkel matrix, du kan bruge, når du står med ledning, klemme og værktøj i hånden:

Hvis du er i tvivl om klemmetypen, kan du finde en introduktion til klemmer, WAGO og klemrækker.

Typiske tegn på forkert dimension

• Røret kan fyldes uden modstand og kan klemmes fladt mellem fingrene: for stort.
• Ikke alle tråde kan komme ned i røret: for lille.
• Efter krympning kan du rotere eller trække ledningen med let håndkraft: for stort rør, forkert matrice eller for lidt tryk.

Standarder, regler og hvad de betyder for dig

I Danmark skal faste installationer udføres efter installationsreglerne (HD 60364 / DS/HD 60364-serien) og Sikkerhedsstyrelsens krav. Producenters anvisninger for både kabel, klemmer og terminalrør skal også følges. I praksis betyder det, at du især bruger terminalrør, når en flertrådet leder skal afsluttes i en klemme, der ikke er beregnet til løse tråde.

Nogle centrale standarder, du vil støde på i databladene, er:

• DIN 46228-1 og -4 – definerer dimensioner og typer for uisolerede og isolerede terminalrør.
• IEC 61439 – tavlestandarden, hvor brugen af ferrules ved flertrådede ledere i skrueterminaler ofte indgår som forventet praksis.
• UL 486F / UL 508A – især relevante på udstyr med nordamerikansk godkendelse.

Du behøver ikke kunne standardnumrene udenad, men du skal:

• vælge terminalrør, der er produceret efter en anerkendt standard (fx DIN 46228)
• sørge for, at ledertværsnit, terminalrør og klemme alle ligger inden for deres godkendte områder
• respektere temperatur- og strømgrænser i installationen

Ved arbejde i eltavler og faste installationer bør du som udgangspunkt lade en autoriseret elektriker vurdere og udføre installationen. Du kan læse mere om regler og grænser under sikkerhed og el-regler.

Sådan krymper og kontrollerer du et terminalrør korrekt

En god krympning klemmer røret fast om alle tråde uden at skære dem over. Resultatet skal være ensartet, centralt placeret og så stærkt, at du ikke kan trække ledningen ud med almindelig håndkraft. Er du i tvivl, så lav hellere en ny krympning end at stole på en tvivlsom forbindelse.

Praktisk trin-for-trin krympning

1. Afisolér korrekt
   Afisolér så den blottede længde svarer til metaldelen i terminalrøret. Kobberet må ikke stikke ud af enden efter krympning, og isolationen må ikke blive klemt med. Se detaljeret teknik i vores guide til afisolering uden uheld.
2. Samle trådene
   Vrid forsigtigt trådene sammen, hvis de er meget løse, så ingen enkelttråde stikker ud.
3. Skub lederen helt i bund
   Alle tråde skal hele vejen ind i metaldelen. Du må ikke kun fylde plastkraven.
4. Brug en egnet krympetang
   Vælg den matrice (hul/størrelse) på tangen, der passer til ferrulens størrelse. Brug gerne en skraldetang, der først slipper, når der er krympet med korrekt kraft.
5. Krym én gang – og kun én gang
   Klem tangen helt i bund i én jævn bevægelse. Gentagen delvis krympning kan give en ujævn og svag forbindelse.

5 tegn på en god krympning

• Metaldelen er jævnt sammenpresset uden revner.
• Isoleringen på lederen går tæt op til plastkraven, uden at være klemt.
• Ingen kobbertråde stikker ud i hverken for- eller bagende.
• Terminalrøret sidder lige på lederen, ikke skævt eller bøjet.
• Du kan ikke trække røret af med normal håndkraft (en simpel “trækprøve”).

5 tegn på en dårlig krympning (kassér og lav om)

• Du kan dreje eller trække terminalrøret, så det bevæger sig på lederen.
• Der ses tydelige revner eller sprækker i metallet.
• En eller flere kobbertråde stikker ud af siden eller bagenden.
• Røret er klemt så hårdt, at det er skåret igennem nogle af trådene.
• Afisoleringslængden passer ikke: enten synligt kobber ud af enden, eller isolering med inde i klemområdet.

Er du usikker på, om en samling er god, kan du med fordel måle spændingsfald og varmeudvikling under belastning, hvis du har adgang til passende måleinstrumenter. I mange tilfælde er det dog nok at kombinere visuel kontrol med en ordentlig trækprøve.

Typiske fejl, der giver løse forbindelser – og hvad du gør ved dem

Løse forbindelser opstår typisk, når leder, terminalrør, klemme og værktøj ikke passer sammen, eller når krympningen er for svag eller skæv. Resultatet er høj kontaktmodstand, varme og i værste fald smeltet plast eller kortslutning.

Oplever du varme stikpropper, lugt af brændt plast eller misfarvning ved klemmer, skal du altid reagere hurtigt. Løs eller dårlig forbindelse kan være årsagen. Se fx vores gennemgang af varm stikprop og lugt af brændt plast for typiske faresignaler.

Ved systematisk fejlfinding på installationer kan det være en hjælp at bruge metoder fra kategorien fejlfinding og test.

Hvornår skal du vælge en anden løsning end terminalrør?

Terminalrør er et stærkt værktøj, men ikke en universalløsning. Brug dem hvor de giver en tydelig fordel, og vælg andre forbindelsestyper, når klemmetype, miljø eller temperatur kræver det.

Situationer hvor terminalrør typisk ikke er det rigtige

• Enkelttrådet (massiv) leder i skrueterminal
  Her er lederen i sig selv stabil nok i klemmen. Et terminalrør giver sjældent ekstra værdi.
• Fjederklemmer, der kun er godkendt til bar leder
  Nogle push-in eller fjedersamlemuffer er lavet til bar enkelttrådet eller flertrådet leder uden ferrule. Brug af ferrule kan give dårligere kontakt. Tjek altid databladet.
• Meget høje temperaturer
  Standard isolerede terminalrør har en plastkrave, som ikke tåler ubegrænset varme. Her skal du typisk bruge uisolerede rør eller helt andre kabelsko og klemme-løsninger, der er godkendt til den temperatur.
• Udsat, fugtig eller korrosiv atmosfære
  I stærkt fugtige eller kemisk aggressive miljøer kan du få korrosion i både leder og ferrule, hvis ikke alle komponenter er valgt til miljøet. Her er kapslingsklasse, materiale og overfladebehandling mindst lige så vigtigt som selve ferrulen.

Til udendørs og fugtige miljøer skal du generelt tænke i hele systemet: kabeltype, samlemuffer, kapsling (IP-klasse) og aflastning. Du kan læse mere om fugt, vand og udendørs brug og om valg af rigtig IP-klasse udendørs.

Ofte vil alternative løsninger være:

• fjedersamlemuffer og WAGO-typer, der er beregnet til bløde ledninger uden ferrule
• ring- eller gafelkabelsko, hvor lederen skrues fast med bolt/møtrik
• fuldt indkapslede samlemuffer og stikforbindelser til fugtige miljøer

Du kan finde et overblik over andre forbindelsesmuligheder i vores hub om samlemuffer, stik og forbindelser.

Hvad koster terminalrør og værktøj – og hvad bør du købe?

Terminalrør er i sig selv en billig forbrugsvare. Det er værktøjet og kvaliteten, der gør den store forskel for, om du får en stabil forbindelse. Det giver sjældent mening at jagte de allerbilligste løsninger, hvis det går ud over krympekvaliteten.

Vejledende prisniveauer

Priser varierer med kvalitet, mærke og indkøbskanal, men typisk ligger niveauerne omtrent her:

• Enkeltstående terminalrør: ca. 0,25 – 1,50 kr. pr. stk.
• Sortimentsbokse med blandede størrelser: ca. 149 – 349 kr.
• Hobby-krympetang: ca. 250 – 500 kr.
• Professionel skraldekrympetang: ca. 1.200 – 2.400 kr.

Tag priserne som pejlemærker, ikke som facit. Det vigtige er, at:

• tangen er lavet til ferrules (terminalrør), ikke kun til kabelsko
• tangen dækker de størrelser, du reelt bruger (fx 0,5 – 6 mm²)
• terminalrørene er fra en producent, der angiver standard (fx DIN 46228) og størrelsestabel tydeligt

Skal du i gang som gør-det-selv, er en god sortimentsboks med de almindelige størrelser (0,5 – 2,5 mm²) og en fornuftig skraldetang ofte den bedste startpakke. I længden er det langt billigere at lave én god krympning end at spare et par øre pr. rør og ende med varme fejl og efterarbejde.

Hvis du mangler overblik over basale el-værktøjer, kan du kigge i kategorien grundlæggende el-værktøj, og til småting som ferrules og tilbehør kan du se under tilbehør og småting.

Afslutning: Fokus på helheden – ikke kun røret

Et korrekt valgt og krympet terminalrør løser mange problemer med løse forbindelser på flertrådede ledninger. Men det virker kun, hvis resten også er i orden: den rigtige ledertype, korrekt tværsnit, egnet klemme, god afisolering og en ordentlig krympetang.

Er du i tvivl, om en given opgave må udføres som gør-det-selv, eller om en tavle/installation er korrekt dimensioneret, så tag fat i en autoriseret elinstallatør. Terminalrøret er kun ét lille led i kæden – men når du vælger dimension rigtigt og undgår løse krympninger, har du fjernet en af de mest klassiske fejlkilder i små elforbindelser.

About the Author

Morten Lindholm

Author

<p class="lp-ab-job" itemprop="jobTitle">Elteknisk gør-det-selv-ekspert</p><div class="lp-ab-bio-text">Morten Lindholm er uddannet elektriker og elinstallatør med mange års erfaring i helt almindelige danske hjem. Han brænder for at gøre el, kabler og skarvkabler forståelige for gør-det-selv-folk, uden at gå på kompromis med sikkerheden. På Skarvkabel.dk oversætter han el-snak til konkret hverdagspraksis, du faktisk kan bruge i hus, have og værksted.</div><p class="lp-ab-post-count"><a href="https://skarvkabel.dk/author/mortenlindholm/">13 articles</a></p><blockquote class="lp-ab-quote"><span class="lp-ab-quote-mark">“</span>Hvis du ikke kan forklare, hvad din ledning skal kunne, så er det som regel et tegn på, at du skal vælge noget mere sikkert – eller ringe til en elektriker. Strøm skal vi have respekt for, ikke være bange for.<footer class="lp-ab-quote-attr">— Morten Lindholm</footer></blockquote>

View All Posts