Først det vigtigste: Hvilket kabel taler vi om?
Når vi taler om kabel til ladeboks her, mener vi det faste installationskabel fra din eltavle frem til selve ladeboksen. Altså den del, som bliver en permanent del af husets installation.
Det er ikke:
- Type 2-ladekablet mellem bil og ladeboks
- En forlængerledning eller et skarvkabel
- Et midlertidigt kabel, du selv ruller ud engang imellem
Det faste kabel til ladeboksen skal vælges ud fra:
- Ladeeffekt (typisk 11 kW eller 22 kW)
- Strømstyrke (typisk 16 A eller 32 A, 3-faset)
- Længde fra tavle til ladeboks
- Spændingsfald over kablet
- Installationstype (inde, ude, nedgravet, i rør osv.)
Og så er der reglerne: Fast installation til ladeboks er autorationskrævende elarbejde. Du må ikke selv tilslutte eller dimensionere installationen i tavlen, men du kan med fordel forstå principperne, så du kan stille de rigtige spørgsmål og planlægge ruten for kablet.
Hvilket kabel bruges typisk til en ladeboks?
I danske husinstallationer bruges der typisk et 5-leder installationskabel til en ladeboks, altså:
- 3 faser (L1, L2, L3)
- 1 nul (N)
- 1 beskyttelsesleder (jord, PE)
Det kaldes ofte noget i stil med 5G4 mm² eller 5G6 mm², hvor tallet (4 eller 6) er lederens tværsnit i kvadratmillimeter.
Typiske størrelser: 5G4 mm² og 5G6 mm²
Researchen peger på:
- 5G4 mm² som en meget brugt størrelse til 11 kW ladebokse og kortere kabeltræk
- 5G6 mm² som anbefalet til 22 kW og ofte som en form for fremtidssikring
Elsikkerhed.dk og flere installatører fremhæver, at 6 mm² ofte er et godt valg, hvis:
- Du vil kunne opgradere til 22 kW senere
- Kablet skal trækkes relativt langt (fx længere end 15 – 20 meter)
- Der er risiko for højt spændingsfald
4 mm² kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til 11 kW på korte stræk, men det afhænger af både længde, installation og sikring. Derfor er det altid installatøren, der træffer den endelige afgørelse.
Minimum, praksis og fremtidssikring
Det er vigtigt at skelne mellem:
- Lovkrav og normer (overholdes via autoriseret elektriker)
- Praktiske minimumsløsninger (det, der lige går)
- Fremtidssikring (det, der også holder om 5 – 10 år)
Hvis du alligevel skal have gravet, trukket rør og monteret ladeboks, er merprisen på et tykkere kabel ofte relativt lille i forhold til hele installationen. Det er derfor mange anbefaler 5G6 mm², selv om en given løsning måske kunne klare sig med 4 mm² i dag.
Vil du læse mere generelt om sammenhængen mellem tværsnit, længde og belastning, kan du dykke ned i vores guide til valg af kabeltværsnit og længde.
Sådan dimensionerer elektrikeren kablet til din ladeboks
Selve dimensioneringen skal en autoriseret elektriker stå for. Men her er logikken, så du forstår, hvad der bliver valgt ud fra.
1. Udgangspunkt: Hvilken ladeeffekt og hvilket system?
I danske boliger er det normale:
- 3-faset 400 V forsyning
- Ladebokse på typisk 11 kW eller 22 kW
Strømmen beregnes (forenklet) sådan her for 3-faset:
- 11 kW ved 400 V giver ca. 15,9 A pr. fase → typisk sikret med 16 A
- 22 kW ved 400 V giver ca. 31,8 A pr. fase → typisk sikret med 32 A
De fleste private ladebokse til boliger ender derfor i området 16 – 32 A 3-faset. Det er den strøm, kablet skal kunne håndtere kontinuerligt, altså i timevis hver dag.
2. Belastning i forhold til kabeltværsnit
Næste trin er at sikre, at det valgte tværsnit kan klare strømmen uden at blive for varmt. Her spiller blandt andet ind:
- Tværsnit (4 mm² vs. 6 mm²)
- Om kablet ligger frit, i rør, isolering osv.
- Omgivelsestemperatur
Generelt gælder: tykkere kabel = lavere modstand = mindre varmeudvikling og mindre spændingsfald. Derfor vælger man ofte et tværsnit, der ligger lidt i den pæne ende, især til noget der skal trække høj strøm i lang tid som en ladeboks.
De samme principper bruger vi også, når vi taler om belastning og dimensionering af forlængerledninger til elværktøj – bare i en mere mobil udgave.
3. Længde og spændingsfald
Jo længere kablet er, jo større bliver spændingsfaldet. Det betyder:
- Mindre spænding ude ved ladeboksen
- Mere varmetab i kablet
- I ekstreme tilfælde påvirket ladeeffekt eller udstyr, der slår fra
Elektrikeren dimensionerer derfor ikke kun efter “kan kablet tåle strømmen?”, men også efter “bliver spændingsfaldet for stort?”. Ofte er der interne retningslinjer, som fx “hold spændingsfaldet under nogle få procent” i den samlede installation.
4. Tavle, hovedsikringer og resten af huset
Til sidst skal det hele passe ind i din eksisterende installation:
- Kan hovedsikringer og stikledningskabel klare ekstra belastning?
- Skal der laves ny gruppe i tavlen til ladeboksen?
- Er der behov for fejlstrømsrelæ eller opgradering?
Alt det er en samlet vurdering, elektrikeren laver. Hvis du vil forstå mere om beskyttelse, kan du læse vores generelle gennemgang af fejlstrømsrelæ og beskyttelse.
Hvor langt kan kablet til ladeboksen være?
Der er ikke én fast “lovlig maksimumlængde”, men længden har stor betydning for både pris og teknik.
Standardinstallation vs. lange kabeltræk
Mange udbydere definerer en standardinstallation som noget i retning af:
- Ca. 10 – 15 meter kabel fra eltavle til ladeboks
- Uden større gravearbejde
- Med gennemsnitlig sværhedsgrad (gode føringsveje)
Alt derover udløser typisk ekstra pris og kan gøre, at elektrikeren vælger et tykkere kabel, fx 5G6 mm² fremfor 5G4 mm², for at holde spændingsfaldet nede.
Hvornår bliver længden et problem?
En tommelfingeroplevelse fra praksis:
- Op til ca. 10 – 15 meter: Ofte ukompliceret, 4 mm² kan tit være nok til 11 kW
- Omkring 20 – 30 meter: Spændingsfald begynder at fylde mere, 6 mm² bliver mere oplagt
- Meget lange træk (fx over 30 – 40 meter): Kræver en konkret beregning og næsten altid tykkere kabel
Det er derfor vigtigt, at du tidligt overvejer, hvor ladeboksen skal sidde, og hvor langt der er til tavlen. Det er én af de faktorer, der virkelig kan flytte både pris og kabelvalg.
Spændingsfald ved ladeboks – hvad er det, og hvorfor betyder det noget?
Spændingsfald er forskellen mellem den spænding, der går ind i kablet (ved tavlen), og den spænding, der kommer ud ved ladeboksen.
Det opstår, fordi et kabel altid har en lille modstand. Når der løber strøm, tabes lidt energi som varme, og spændingen falder en smule undervejs.
Hvorfor er spændingsfald vigtigt ved ladebokse?
Ved en ladeboks har du:
- Høj strøm (16 – 32 A)
- Langvarig belastning (timer ad gangen hver dag)
- Ofte relativt lange kabler ud til indkørsel/carport
Hvis spændingsfaldet bliver for højt, kan det betyde:
- Lidt lavere ladeeffekt end forventet
- Mere varmetab i kablet
- I ydertilfælde fejl eller at udstyr reagerer på den lave spænding
Hvordan beregnes spændingsfald?
Principielt afhænger spændingsfald af:
- Spænding (230/400 V)
- Strømmen der løber
- Længden af kablet (som énvejslængde i beregningen)
- Tværsnit på lederen (mm²)
- Materiale (typisk kobber) og installationsmåde
Værktøjer som Finitefield og lignende kan bruges som reference til at se, hvordan ændringer i længde og tværsnit påvirker spændingsfald. De er dog ikke en fuld normkontrol, og der skal altid laves en samlet vurdering af en fagperson.
Vil du have en mere praktisk forklaring på, hvordan spændingsfald føles i hverdagen, kan du se vores artikel om hvorfor elværktøj mister kræfter på lange forlængerledninger – det er samme fænomen, bare med boremaskiner i stedet for elbiler.
Hvilket kabel til 11 kW ladeboks?
11 kW 3-faset ved 400 V trækker ca. 15,9 A per fase, altså typisk sikret med en 16 A gruppe.
Her peger flere kilder på:
- 5G4 mm² som meget almindeligt valg
- 5G6 mm², hvis der er tale om længere længder eller ønske om fremtidssikring
Kort og groft sagt:
- Er der kort vej fra tavle til ladeboks (ca. 10 – 15 m), og den skal køre som 11 kW, kan 4 mm² ofte være tilstrækkeligt
- Bliver kablet længere, eller er der planer om måske at gå op i effekt senere, vælger mange installatører direkte 6 mm²
Elsikkerhed.dk nævner tit 6 mm² som en måde at være dækket ind til 22 kW fremover. Det kan være pengene værd at få den snak med din elektriker, inden der købes kabel og graves.
Hvilket kabel til 22 kW ladeboks?
22 kW 3-faset ved 400 V trækker ca. 31,8 A per fase. Her er vi i området for 32 A grupper, og belastningen på kablet er markant højere end ved 11 kW.
Her peger forskellig faglig information på, at:
- 6 mm² ofte er minimum i praksis ved 22 kW
- Mange anbefaler 5G6 mm² som standardvalg til private 22 kW-løsninger
Vigtigt: 22 kW er ikke “standard” i alle hjem. Det afhænger af:
- Hvilke hovedsikringer du har
- Om elnettet til dit hus kan levere effekten
- Om det i det hele taget giver mening ift. dit kørselsbehov
Derfor er 22 kW altid en konkret installatørvurdering. Men hvis det er målet, eller du vil være forberedt på det, er 5G6 mm² regelmæssigt det kabel, der peges på.
Hvad må du selv – og hvad skal elektrikeren lave?
Her bliver det alvor: En ladeboksinstallation er fast elinstallation. Det er ikke gør-det-selv-arbejde.
Det må du ikke selv
Følgende skal udføres af en autoriseret elinstallatør:
- Tilslutning af ladeboksen til husets installation
- Arbejdet i eltavlen (nye grupper, sikringer, fejlstrømsrelæ osv.)
- Fast føringsvej af installationskabel, herunder gennemføringer i vægge/facader hvor det er en del af installationen
- Sammenkobling af kabler i faste samledåser, skøder og tavler
- Alle målinger og afprøvninger af installationen
Du må heller ikke selv “bare lige” sætte et kraftigt stik i en eksisterende stikkontakt og kalde det en ladeinstallation. Opladning via almindelig stikkontakt med såkaldt mormorlader omtales kun som midlertidig/nød-løsning i seriøse kilder, netop fordi belastningen er høj og langvarig.
Det kan du typisk forberede selv (efter aftale)
Der er dog noget, du ofte kan gøre selv, hvis din elektriker har godkendt det på forhånd:
- Planlægge placering af ladeboks (højde, side, hvor bilen holder)
- Grave rende fra hus til carport/indkørsel efter anvisning
- Lægge tomrør i den godkendte dybde og rute
- Forberede monteringsplads (fx forstærket væg, stolpe, carportbjælke)
Det vigtige er, at elektrikeren kan godkende:
- Dybde og placering af renden
- Valg af rørtype og bøjningsradier
- At der er mekanisk beskyttelse nok til kablet
Vil du have et bredere overblik over, hvad du generelt må selv i elinstallationer, kan du se vores introduktion til gør-det-selv-el og regler.
Gravearbejde, nedgravning og udendørs kabelføring
I mange huse ender ladeboksen på facaden mod indkørslen eller på en carport. Hvis eltavlen ikke sidder smart ift. det, skal der ofte:
- Laves udvendig føring langs facade eller loft
- Graves rende og lægges jordkabel
Jordkabel og mekanisk beskyttelse
Udendørs og nedgravede kabler skal være egnede til formålet. Det betyder fx:
- Kabeltype godkendt til nedgravning eller udendørs brug
- Adekvate rør og eventuelt sand omkring kablet
- Rigtig dybde og afstand til andre installationer (vand, kloak osv.)
De præcise dybder og metoder afhænger af lokale forhold og gældende normer, så her skal du følge din installatørs anvisninger. Researchen viser ikke én fælles standarddybde, der kan stå som “sandheden” for alle installationer.
Hvis du vil nørde mere i udendørs kabler generelt, har vi en kategori om udendørs- og nedgravningskabler, og for hele temaet med strøm udenfor huset er der et samlet overblik under strøm i haven og udendørs.
Synlig kabelføring og kabelkanaler
Skal kablet føres synligt på en væg eller i en carport, vælger mange at bruge kabelkanal eller rør, så det både bliver pænt og beskyttet mod slag. Her gælder samme principper som ved andre installationer udenfor.
Vi har en praktisk guide, hvis du vil tænke lidt over det æstetiske også: kabelkanal uden kludder.
Typiske fejl ved kabel til ladeboks
Der går en del gengangere igen, når man kigger på fejl og dårlige løsninger omkring ladebokse:
1. For tyndt kabel ved lange stræk
Et kabel, der er “på papiret ok” til strømmen, kan sagtens være for tynd, hvis det er for langt. Resultat:
- For stort spændingsfald
- Mere varmeudvikling
- Risiko for at tingene ikke kører stabilt
2. Brug af forlængerledning eller skarvkabel til opladning
det her er en klassiker: “Jeg kan da bare sætte ladeudstyret i en kraftig forlængerledning.”
Problemet er, at almindelige forlængerledninger og skarvkabler ikke er designet til at trække høj strøm i timevis. De kan blive for varme, stik kan sidde løst, og risikoen for brand og overophedning stiger kraftigt.
Vi har samlet eksempler på, hvad der sker med strøm og udstyr ved lange og tynde kabler i artiklen om startstrøm og lange forlængerledninger. Pointen er den samme for ladebokse: Der skal bruges korrekt dimensioneret fast kabel.
3. Manglende eller forkert jordforbindelse
Ladeboksen skal have en korrekt jordforbindelse. Her er der ikke plads til “jeg tror lige jeg sætter den her gul/grøn i dér”. Forkerte jordforbindelser kan give både stødsfare og uregelmæssig drift. Det er endnu en grund til, at hele installationen skal laves og eftermåles professionelt.
4. Uafklaret ansvar mellem leverandør og installatør
Nogle oplever, at de troede, “alt var med i prisen”, og så viser det sig, at:
- Standardinstallationen kun dækkede 10 – 15 meter kabel
- Gravearbejde ikke var inkluderet
- Opgraderinger i tavlen kostede ekstra
Det kan undgås ved at få tydeligt aftalt, hvem der leverer hvad, og hvad ekstra meter kabel og gravearbejde koster.
Pris på kabel til ladeboks og typiske ekstraudgifter
Der findes ikke én fast pris, men researchen giver nogle fornuftige pejlemærker.
Standardinstallation
Flere kilder nævner, at en standardinstallation af ladeboks typisk ligger omkring:
- Ca. 3.000 – 7.000 kr. for selve installationen (uden ladeboks)
- Op til ca. 10 – 15 meter kabel inkluderet
- Ingen større gravearbejde
De konkrete tal varierer fra udbyder til udbyder, og nogle ligger højere alt efter boks, abonnement osv. Nedenstående er eksempler, ikke faste satser.
Eksempel på ekstraomkostninger (vejledende)
FDM giver blandt andet eksempler på:
- Ca. 4.500 kr. for gravearbejde og kabel ved ca. 5 meter fra hus til carport
- Ca. 1.500 kr. for etablering af jordspyd, som kan være nødvendigt i ca. 20 % af installationerne
- Ca. 500 – 600 kr. for en ny udvendig gruppetavle
- Ca. 2.000 kr. for en ny gruppetavle indendørs
- 3.000 – 6.000 kr. for udvidelse/opgradering af eksisterende tavle
Igen: Det er eksempler, ikke tilbud. Men de viser, at den store prisdriver ofte er gravearbejde, tavlearbejde og ekstra komponenter – ikke selve kablet.
Sådan forbereder du dig, så elektrikeren kan vurdere rigtigt
Du skal ikke selv dimensionere kablet, men du kan gøre det meget nemmere for elektrikeren at give et præcist tilbud og vælge rigtigt, hvis du har styr på nogle få ting på forhånd.
1. Mål den omtrentlige afstand
Mål (med målebånd eller via tegning) den omtrentlige afstand fra eltavlen til det sted, hvor du ønsker ladeboksen:
- Hvor langt er der, hvis kablet skal føres pænt og realistisk (langs sokkel, loft, gennem garage osv.)?
- Skal noget af strækningen nedgraves?
2. Beslut ønsket ladeeffekt og fremtid
Overvej:
- Er 11 kW rigeligt til dit kørselsmønster?
- Kunne du tænke dig mulighed for 22 kW senere, hvis huset og nettet kan bære det?
Det gør det nemmere for elektrikeren at vurdere, om det er klogt at gå op i 5G6 mm² med det samme.
3. Afklar føringsvej og praktiske forhold
Tag billeder eller lav en hurtig skitse af:
- Hvor eltavlen sidder
- Hvor du gerne vil have ladeboksen (facade, carport, stolpe)
- Eventuelle forhindringer (fliser, bede, mure, skur osv.)
Så kan elektrikeren hurtigt se, om der er behov for ekstra gravearbejde eller alternative føringsveje.
4. Spørg konkret ind til kabelvalg og spændingsfald
Når du taler med installatøren, kan du fx spørge:
- “Hvilket kabeltværsnit vælger du til min installation – og hvorfor?”
- “Hvor langt bliver kablet ca., og hvordan ser spændingsfaldet ud?”
- “Er det værd at vælge tykkere kabel nu for at være fremtidssikret?”
Det viser, at du har forstået de vigtigste principper, og gør det lettere at få en løsning, du også er tilfreds med om nogle år.
Vil du generelt dykke mere ned i regler og sikkerhed, har vi et samlet overblik under sikkerhed og el-regler, og hvis du bliver i tvivl om, hvornår du bør ringe til en fagperson, kan du finde inspiration via vores sider tagget kontakt elektriker.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Sikkerhed og el-regler, Tværsnit og længde